Det sidste farvel

SONY DSC

Det sidste farvel

Beslutningen om at skulle tage afsked med et kæledyr er tung og følelsesladet. Uanset den bagvedliggende årsag til afskeden, er det et stort ansvar at bære som kæledyrsejer. Dyrlægen kan vejlede ud fra en faglig og objektiv side, når en beslutning om aflivning skal træffes, men det gør ikke sorgen mindre.

Her på Rønnede Dyreklinik har vi stor forståelse for, at det er en svær situation for familien, som kræver den nødvendige ro og også plads til alle de følelser, der følger med. Vi har indrettet et særligt område af klinikken til det formål. Det hjælper til at skabe ro og nærvær.

Som kæledyrsejer skal man desuden træffe et valg om kremering efterfølgende.
Der er mulighed for at vælge urnekremering, hvor man får dyrets aske hjem i urne og tillige kan få lavet et askesmykke. Alternativt vælges almindelig kremering uden urne. Man har også mulighed for helt at fravælge kremering og i stedet begrave dyret hjemme.

Har I brug for en uddybende snak om, hvordan det forløber, når man skal tage afsked med sit kæledyr, er I meget velkomne til at kontakte os på:

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.