Familiedyrsklinik
Familiedyrsklinik
Vi lægger særlig stor vægt på den gode begyndelse for killinger og hvalpe, og derfor vil sundhedsundersøgelser hos os indeholde både en klinisk undersøgelse samt rådgivning om adfærd, vækst, pasning og pleje.
Vi tilbyder skræddersyede screeningsprogrammer for forskellige sygdomme for at give større tryghed til dig som kæledyrsejer. Læs mere om disse her.
Til kattene tilbyder vi et ekstra kattevenligt miljø på Rønnede Dyreklinik. Vores venteværelse er opdelt således, at der er indrettet et særligt venteområde til kattene, afskærmet fra hundene. Vi har fokus på et miljø og en håndtering som tilgodeser kattens behov og adfærd, herunder venteplads i kattevenlig højde, særskilte indlæggelsesfaciliteter til kattene i gode, rummelige bure med stressreducerende tiltag.
På Rønnede Dyreklinik
kan dit kæledyr få:
- Kæledyrspas til udlandsrejse
- Sundhedsundersøgelse og eventuelt vaccination
- Screeningsprogram for sygdomme, individuelt tilpasset
- Røntgenundersøgelse inklusive HD/AD/OCD til bedømmelse hos Dansk Kennel Klub
- Laboratorieundersøgelser, blandt andet blodprøveudtagning, urinanalyse og celleundersøgelser af tumores (knuder)
- Neutralisation (sterilisation og kastration)
- Bløddelskirurgi
- Kiropraktisk behandling
- Tandrensning og polering
- Ultralydsscanning herunder også drægtighedsdiagnostik og hjertescanning
- Det sidste farvel til jeres kæledyr enten her i klinikkens rolige omgivelser eller mulighed for hjemmebesøg
Vores butik er også et besøg værd. Her finder du et stort udvalg af plejeprodukter, legetøj og kvalitetsfoder til familiens kæledyr. Vi står klar med vejledning og faglig rådgivning.