Kiropraktisk behandling
Kiropraktisk behandling
Kiropraktisk behandling skal ses som et supplement til den traditionelle medicinske og kirurgiske behandling af kæledyr. Vi tilbyder kiropraktisk behandling af både hund og kat.
- Smertevoldende tilstande (water tail/ændret haleføring, hofteledsdysplasi, slidgigt, rygsmerter, nakkesmerter)
- Kløende tilstande (hot spot)
- Inflammatoriske tilstande (analsækbetændelse, øregangsbetændelse, mavetarmkanal)
- Tilstande med ændret følsomhed i hudområder (slikkegranulom)
- Unghunde med begrænset smidighed og mistanke til unormal kropsholdning (især ryglinje og haleføring)
- Brugshunde for øget holdbarhed og mere korrekt brug af muskelgrupper samt ved nedsat præstation for eksempel i forbindelse med bidearbejde eller agility
- Velvære for især seniorkatte og seniorhunde
Ved kiropraktisk behandling hos Rønnede Dyreklinik udføres en analyse af bevægelsen hos dit kæledyr, vurdering af temperaturen i muskelgrupper over ryggen, gennemgang af bevægeligheden af de enkelte led samt en behandling af eventuel nedsat bevægelighed af led. Derudover rådgives om relevante tiltag, du som dyreejer kan gøre brug af for at styrke smidigheden og holdbarheden af din hund eller kat og ikke mindst for at tilføre velvære.
Kiropraktisk behandling kan ikke stå alene. Behovet for denne type behandling og vurderingen af, om respons på behandling er som forventet, kræver dyrlægefaglig viden. Den tryghed får du med her hos os, idet vores behandling bunder på stor erfaring med både ledlidelser og med de typer af medicinske lidelser, der kan komme til udtryk som eller efterligne ledsmerter.
Obs! Vi tager også imod patienter, som er henvist fra egen dyrlæge til kiropraktisk behandling.
Principperne bag kiropraktisk behandling er genskabelse af den normale bevægelighed af rygsøjlen og dermed genskabelse af stabiliteten i affyringen af nervesignaler fra rygmarven og ud i resten af kroppen.