Laboratorieundersøgelser
Laboratorieundersøgelser
og screeningsprogrammer
Rønnede Dyreklinik tilbyder laboratorieanalyser af blod-, urin- og afføringsprøver fra kæledyr. Derudover tilbydes diagnostik ved celleundersøgelser samt diverse prøver fra huden inklusiv øregangen.
- Alle laboratorieundersøgelser følges op af udførlig fortolkning af prøveresultaterne og efterfølgende rådgivning af dig som kæledyrsejer. Dermed sikrer vi den bedst mulige omsorg for dit kæledyr.
- I forlængelse af en konsultation kan det være relevant at få udtaget en prøve fra dit kæledyr. I samråd med dyrlægen besluttes det, hvad der skal undersøges, og prøven udtages.
- I andre situationer kan det være relevant, at du som kæledyrsejer selv indleverer for eksempel afføringsprøver fra dit kæledyr som en screeningstest for blandt andet indvoldsorm.
- Vi rådgiver gerne om screening for diverse sygdomme og tilrettelægger et eventuelt screeningsprogram, så det er tilpasset individuelt til dit kæledyrs livsstadie. Denne rådgivning finder typisk sted i forbindelse med den vigtige sundhedsundersøgelse, vi indkalder til. Læs mere om screeningsprogrammer her.